Oberst betydning

Ordet oberst betyder en militær rang, der ligger over oberstløjtnant og under generalmajor i hæren. En oberst er en højtrangerende officer med ansvar for ledelsen af en større enhed eller afdeling.

Eksempler på brug

• Obersten ledte sine tropper i kampen.
• Den erfarne oberst har stor respekt blandt soldaterne.
• Obersten holdt en tale til soldaterne før angrebet.
• Min farfar var en hærdet oberst i hæren.
• Alle soldater lyttede opmærksomt til oberstens kommandoer.
• Obersten blev hædret for sit mod i kampen.
• Det siges, at obersten har planlagt en snedig taktik.
• Obersten gik forrest i angrebet på fjendens positioner.
• Der var stor glæde blandt soldaterne, da obersten vendte hjem sejrrig.
• Vi følger oberstens ordre til punkt og prikke.

Synonymer

• Overste
• Oberstløjtnant
• Oberstløjnant
• Bataljonschef
• Regimentschef

Antonymer

• Underst
• Løjtnant
• Major
• General

Etymologi

Ordet oberst stammer fra det tyske ord Oberst, som igen kommer fra det franske ord colonel, der betyder en højtstående militær officer. I dansk bruges ordet oberst til at referere til en officer på en høj rang i hæren, som ofte er ansvarlig for en regiment eller en enhed af soldater.

agnostiker • inde • laer • pore • ful • band • syn for sagn • enigmatisk • bedrevidende • ambivalens •