Konstitutiv betydning

Ordet konstitutiv på dansk betyder noget, der er grundlæggende eller skabende for noget andet. Det kan eksempelvis referere til noget, der er essentielt for en organisation eller en proces.

Eksempler på brug

• Det konstitutive element i denne sammenhæng er afgørende for resultatet.
• En konstitutiv del af processen er at sikre kvaliteten af ​​produktet.
• Den konstitutive faktor i denne ligning påvirker balancen.
• Dette er et konstitutivt træk ved den kulturelle praksis.
• Et konstitutivt element i organisationen er samarbejde og kommunikation.
• Konstitutive regler styrer adfærden i denne kontekst.
• Uden det konstitutive bidrag fra frivillige ville vi ikke kunne lykkes.
• Forståelse af konstitutive relationer er afgørende for at løse komplekse problemer.
• Den konstitutive virkning af politikken vil blive vurderet på lang sigt.
• At indse den konstitutive rolle, som teknologi spiller, er vigtig for innovation.

Synonymer

• grundlæggende
• essentiel
• fundamental
• integral
• konstituerende

Antonymer

• ikke-essentiel
• sekundær
• afledt
• underordnet

Etymologi

Ordet konstitutiv stammer fra det latinske ord constitutivus, der kommer fra verbet constituere, som betyder at oprette, etablere eller fastsætte. På dansk refererer konstitutiv til noget, der udgør eller danner grundlaget for noget andet, eller noget essentielt i opbygningen af noget. Det bruges ofte inden for retsvidenskab og filosofi for at beskrive noget, der er nødvendigt for at etablere eller definere noget andet.

intonation • pingvin • kandidaten • kurderen • developer • smut • kronraget • avl • episk • imagination •