Koefficient betydning

Ordet koefficient refererer til en faktor eller en konstant, der bruges til at multiplicere en størrelse i matematiske formler eller ligninger. Koefficienten angiver forholdet mellem variabler og bruges ofte til at beskrive sammenhænge mellem forskellige størrelser.

Eksempler på brug

• En koefficient angiver forholdet mellem to størrelser.
• Matematik lærer os at arbejde med koefficienter i ligninger.
• Det er vigtigt at forstå beregningen bag en koefficient.
• Koefficienten for temperaturændringen var højere end forventet.
• Virksomheden anvendte en koefficient til at beregne deres vækstrate.
• Forskere studerer koefficienter for at analysere data præcist.
• I kemien er koefficienterne afgørende for at afbalancere reaktioner.
• Koefficienten for friktion kan påvirke objektets bevægelse.
• Lad os justere koefficienten for at opnå en mere nøjagtig beregning.
• Koefficienten for energitab blev nøje undersøgt af ingeniørerne.

Synonymer

• Forholdstal
• Konstant
• Koefficient
• Faktor
• Grad

Antonymer

• Variabel – Konstant
• Faktor – Divisor
• Parameter – Konstant
• Stigningstal – Konstant

Etymologi

Ordet koefficient stammer fra det latinske ord coefficientem, som betyder samvirkende eller sammenfaldende faktor. I matematikken refererer koefficient til den numeriske faktor, der multipliceres med en variabel eller en term i en ligning. Koefficienten angiver, hvor mange gange den pågældende variabel indgår i udtrykket.

vupti • sponsorat • lillemor • essensen • ubetinget • marginalt • rede • lottotal • sociologi • passager •