Klink betydning

Ordet klink betyder i dansk sprog en lille metalstang eller -søm, der er anbragt for at forhindre noget i at glide eller bevæge sig. Klinker bruges ofte til at sikre ting sammen eller som dekoration.

Eksempler på brug

• Klinken på døren lød højt, da han trådte ind.
• Han kunne høre klinken i låsen, da han låste døren op.
• Døren gik i klink efter hende, da hun forlod rummet.
• Det er vigtigt at sikre, at klinken på vinduerne fungerer korrekt.
• Han tog fat i klinken og åbnede skabet.
• Klinken var løs, så han måtte skrue den fast igen.
• I gamle dage var klinken lavet af smedet jern.
• Klinken knirkede, hver gang døren blev åbnet.
• Han drejede klinken for at låse op for gæsterne.
• Det var svært at åbne døren, da klinken sad fast.

Synonymer

• Lyde
• Klirre
• Plinge
• Klirren

Antonymer

• Glid
• Snap
• Klik
• Forside
• Sammenføj

Etymologi

Ordet klink stammer fra oldnordisk klinkr, som refererer til en fastgørelsesmekanisme eller en metalstift, der bruges til at samle to stykker sammen. I moderne dansk refererer klink typisk til en lille metalstift eller bolt, der bruges til at forbinde eller fastgøre materialer sammen, så de ikke skilles ad. Klink kan også referere til lyden, der opstår, når to objekter rammer hinanden, som f.eks. når man slår to glas sammen.

karakteristika • ganger • barbar • panseksuel • ef- • healer • luksus • velfunderet • veludhvilet •