Ibis betydning

Ordet ibis betyder en type stor vadefugl med lange ben og en lang nedadbøjet næb. I Danmark kan man blandt andet se den hvide ibis, som er kendt for dens karakteristiske hvide fjerdragt.

Eksempler på brug

  • Ibisen er en fugl med en lang næb.
  • Ibissen lever ofte ved vandløb og sumpområder.
  • Ibissen ernærer sig primært ved at spise fisk og smådyr.
  • Ibissen har en karakteristisk hvid farve og lange ben.
  • Ibissen er kendt for sit særprægede udseende og rolig adfærd.
  • Ibissen kan flyve lange strækninger under trækperioden.
  • Ibissen lever ofte i kolonier sammen med andre ibisser.
  • Ibissen er en beskyttet og truet fugleart i nogle områder.
  • Ibissen har et fintudviklet synssans til at opdage byttedyr i vandet.
  • Ibissen er et symbol på fred og skønhed i flere kulturer.

Synonymer

  • Hejre
  • Fuglefot
  • Totanus fakkel
  • Vandhane

Antonymer

  • Ravn
  • Krage
  • Skade
  • Due

Etymologi

Ordet ibis stammer fra det græske ord ἶβις (ibis), som refererer til en vis type fugl. I oldtidens Egypten blev ibisen betragtet som en hellig fugl og blev ofte forbundet med guden Thoth. Ibis-fuglen har en karakteristisk lang næb og lange ben og er kendt for at færdes ved vandløb og vådområder.

extrabsydmygj.hilsenersociologisoldatpendant