Faun betydning

Ordet faun kan oversættes til dansk som faun. En faun refererer til en mytologisk skikkelse med gederører og -ben, og som er associeret med skov, natur og musik i græsk-romersk mytologi.

Eksempler på brug

• En lille faun løb gennem skoven.
• Legenden fortæller om faunernes magiske evner.
• I gamle dage frygtede folk faunerne.
• En faun blev set danse under fuldmånen.
• Skovens fauner vogter over naturen.
• Har du nogensinde set en faun i skoven?
• Det siges, at faunerne kan forvandle sig til dyr.
• En faun spillede musik for skovens dyr.
• Legenden fortæller, at fauner elsker at lege med børn.
• En faun blev set gemme sig bag træerne.

Synonymer

• Satyr
• Skovgud
• Skovvæsen
• Gedeøre

Antonymer

• Menneske
• Person
• Individ

Etymologi

Ordet faun stammer oprindeligt fra det latinske ord Faunus, der refererer til en romersk skovgud. Fauner blev betragtet som beskyttere af skove og marker, og de blev ofte fremstillet som væsener med dyrelignende træk. På dansk refererer ordet faun derfor ofte til en mytisk skovvæsen med menneskelige og dyriske egenskaber.

fondue • opportunistisk • blikkenslager • 19 • lure • mine • faun • aktualitet • sommerdag • traktere •